Baggrund:
Klinikejer og tandlæge Søren fra Tandlægerne i Gentofte havde en meget veludviklet forestilling om hvad marketing kan bidrage med til hans forretning. Søren havde før forsøgt sig med digitale marketingbureauer, men som så mange gange før så udeblev resultater og Søren mistede tilliden til bureauet. Efter den indledende dialog med Søren så var symptomerne på det mislykkedes samarbejde det sædvanlige. Bureaet havde ikke sat sig ordentligt ind i Sørens forretningsmodel, målsætning eller ønsker til samarbejdets omfang. Derudover så havde bureauet meget svært ved at bevise omfanget af deres leveringer og dertilhørende resultater, hvilket ikke ligefrem skaber tryghed.
Søren og jeg havde en rigtig god indledende strategi workshop (der var højtbelagt smørrebrød ❤️) hvor vi fik skabt rammerne og forventningerne til samarbejdet. Målet var at skaffe 500 nye patienter til hans klinik i løbet af 2025, hvortil at det var meget vigtigt for Søren at vi kunne identificere fra hvilke kanaler at patienterne kommer. Derudover så ønskede Søren at forme sit brand omkring ham selv og hans team, hvor personlighed og humor skulle kombineres med faglighed og høj kvalitet.
Marketing strategien kom på plads og et team af 4 specialister blev knyttet på casen. Specialisterne havde før arbejdet med tandlægeklinikker, og kendte derfor allerede mange af de udfordringer som knyttes hertil. Nummer ét er at man er enormt begrænset på målgruppen grundet geografi.
Løsning:
Vi brugte en del tid på at komme frem til det rette afrapporteringsformat for Søren. Med udgangspunkt i et “rolling forecast” følger vi på en månedligt performancemøde de realiseret resultater (CPL, CVR, Nye patienter og CAC). Derudover har vi et ugentligt statusmøde hvor vi kort kigger på tracket performance (antal leads og CPL pr. kanal). Og får at få det totale overblik har vi også opsat et klassisk performance dashboard i Looker Studio, hvor vi kan se tracket performance målt imod forrige periode og forrige år. Søren kan derudover altid følge status på recurring tasks og månedlige udviklingsopgaver i det dertil indrettet Client Hub. Alt i alt så er der total overblik over resultater og leveringer fra marketing teamet. Det skaber tryghed så vi kan bruge tid på udvikling og sparring.
Da man ikke før havde arbejdet med Meta annoncering startede arbejdet her. Der blev produceret content med “UGC vibes” hvor personalet venligt og smilende byder nye patienter velkommen i klinikken. Intet revolutionerende her, men et smilende ansigt med en velformuleret tale fungere i de fleste tilfælde. Vi fik igangsat SEO hvor en række søgeord er topprioriteret så Tandlægerne i Gentofte vil rangere højest på alle relevante søgninger. Google Ads leverer de forventede resultater men er begrænset på udviklingspotentiale grundet geografisk afgrænsning, men det betyder også bare at der allokeres de færre timer til den marketing disciplin.
Resultater:
- Masser af nye patienter: Målet var at skaffe 500 nye patienter i 2025, og kun to måneder inde i 2025 har marketing genereret 110 nye patienter.
- Vindende personlighed: Content på Meta performer rigtig godt med høj engagement rate, masser af trafik og skønne positive kommentarer i tråden.
- Organisk vækst: På meget kort tid er den organiske trafik til sitet steget med næsten 20 %.
Konklusion:
I tæt samarbejde med Søren er det lykkedes at lave et marketing setup hvor han er tryg i at vi levere de ønskede resultater og varetager hans interesser så det er i tråd med hans forretning og forestilling om brand. Resultaterne kommer ind fra alle de aktiveret kanaler som resultat af det gode samarbejde med Søren.






