Kundeudtalelse
“I vores fantastiske samarbejde med Frederik Bülow og hans team oplever vi stor entusiasme og et stærkt fokus på at nå de opstillede målsætninger. Deres Marketing-as-a-Service-koncept aflaster os og sikrer, at vores marketingfunktion altid er opdateret på de nyeste trends. Fleksibiliteten og muligheden for at skalere omkostningerne op og ned er lige præcis det, vi har brug for på vores vækstrejse.”
Ole Bergstein – ejer og direktør for Godsejeren.dk
Resultater
2024 → 2025
- Omsætning
- +37 % (mål: +15 %)
- MER
- 11,8 (mål: 10)
- Inkrementel værdi
- +900.000 kr.
For regnskabsåret 2025 sammenlignet med 2024 – hvor samarbejdet endnu ikke var etableret – oplevede Godsejeren.dk en omsætningsvækst på 37 %, hvor målet var 15 %.
I de foregående 10 år havde den gennemsnitlige årlige vækst været lige under 9 %.
Målet for MER (Marketing Efficiency Ratio) var sat til 10, og vi endte året på 11,8. Det viser, at der potentielt var mulighed for at investere endnu mere i marketing og dermed øge den profitable omsætning yderligere.
Den inkrementelle værdi – som jeg anvender på tværs af alle kunder for at sikre et positivt afkast på marketinginvesteringen – endte på +900.000 kr. Det er med andre ord den ekstra værdi, som investeringen i samarbejdet med mig har genereret, sammenlignet med det marketingniveau og den investering, Godsejeren havde i 2024.
Løsning
Godsejeren.dk er bygget på et fantastisk fundament, da brandet står enormt stærkt inden for den niche, som Ole har kurateret gennem de seneste 10 år.
En hurtig gennemgang af den digitale profil viste et stort potentiale i at få det tekniske setup strammet op, så vi kunne skalere den kommercielle indsats.
Den nødvendige tracking blev implementeret, og der blev investeret i de mest basale systemer og platforme, så vi kunne indfri Oles ønske om et best practice-marketingsetup, der matcher hans brand og forståelse af den kunderejse, han ønsker at skabe.
Vi udarbejdede en stærk marketingstrategi og lagde et budget, der matchede ambitionerne, med fokus på kanalspecifikke Target ROAS-mål, Blended ROAS og inkrementel værdi. Det sikrer, at Ole altid har et klart billede af afkastet på den investering, han lægger i marketing.
For Godsejeren har strategien i første omgang været relativt traditionel med fokus på de klassiske omsætningskanaler i form af Paid Search, Paid Social og emailmarketing. Da vi havde fået fundamentet for annonceringsplatformene og emailmarketing på plads, introducerede vi efterfølgende affiliate marketing og SEO som en del af marketingmixet.
Der har været et stort fokus på at sikre Godsejerens brandidentitet gennem alle marketingtiltag. Derfor er der udarbejdet en komplet designguide og en tilhørende Tone of Voice-guide, som sætter retningen for al contentproduktion og sikrer en ensartet kommunikation på tværs af kanaler.
Meget hurtigt så vi de ønskede resultater – og mere til – i form af øget omsætning og en forbedret ROAS. Det betød, at vi kunne investere væsentligt mere i platformene, end det tidligere havde været muligt.
Især det øgede fokus på emailmarketing viste sig at være en god beslutning. I 2025 kom 20 % af den samlede omsætning fra email, hvor kanalen stort set ikke bidrog til omsætningen året før.
Baggrund
Godsejeren er ikke bare en webshop. Det er et livsstilsunivers bygget op omkring fascinationen af den klassiske britiske country lifestyle, langtidsholdbare kvalitetsprodukter og følelsen af, at hjemmet er ens eget lille gods – uanset hvor man bor.
Virksomheden blev grundlagt af Lene og Ole Bergstein med udgangspunkt i en passion for natur, jagt, fiskeri, heste og klassisk beklædning inspireret af den engelske landadel.
Med min egen interesse for outdoor, jagt, fiskeri og en nogenlunde sans for lækker beklædning var dette et drømmesamarbejde.
Ole, som står for den daglige drift, havde nået et punkt, hvor de mange opgaver og ansvarsområder blev for omfattende for én person. Timingen for at videregive ansvaret for dele af forretningen var derfor god.
Med udgangspunkt i at overtage ansvaret for den digitale del af det kommercielle arbejde påbegyndte vi samarbejdet i slutningen af 2024, så vi kunne stå klar med det ønskede kommercielle setup ved starten af 2025.






